Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Hvem er vi?

 Umove A/S er Danmarks største privatejede operatør i den kollektive trafik. Med godt 1000 medarbejdere og 600 busser er vi blandt landets 3 største operatører.

Mange års erfaring.

 Umove blev stiftet i 2013 og skabt af to direktører, der igennem mere end 20 år havde været succesfuldt beskæftiget i den kollektive trafik. Med erfaring fra drift af store operatørvirksomheder og opkøbet af virksomhederne Fjordbus A/S, De Hvide Busser A/S og senere Thykjær A/S havde Umove det ideelle fundament for at levere et godt samarbejde med de offentlige trafikselskaber der køber busdrift til danskerne, erfaring med udvikling af drift med høj kvalitet og mod på fortsat vækst og udvikling. Vi kombinerede erfaringen fra den store virksomheds struktur og processer, med den lille virksomheds fokus, nærvær og købmandskab. I 2018 kom også De Blaa Busser fra Skive egnen med ombord i Umove gruppen.

​I 2016 overtog Infrastrukturfonden CUBE aktiemajoriteten i Umove. Det har givet selskabet adgang til ny kapital og ledelsesressourcer, men også til internationalt samarbejde og erfaringer hos de søsterselskaber i en række europæiske lande som CUBE har investeret i.

Hvis man vil være de bedste, starter alt med medarbejderne.

 Bustrafik, servicevirksomhed og vores medarbejdere er afgørende for om vi får succes med vores indsats. Derfor gør vi meget ud af vores rekruttering og medarbejderudvikling. Vi ansætter ikke hvem som helst i virksomheden. Til gengæld kan alle medarbejdere hos Umove regne med at have virksomhedens støtte, både i hverdagens arbejde, men også til udvikling og uddannelse. Det skaber en tryghed i det kollegiale miljø og en stolthed over at vide, at man er valgt aktivt af virksomheden. Vi gør det endvidere klart for alle medarbejdere hvad vi forventer af dem. Vi forklarer nøje gennem introduktion, personalehåndbog og den daglige dialog på arbejdspladsen hvordan vi forventer at medarbejderen optræder over for vores kunder og passagerer. Til gengæld er virksomheden fleksibel og imødekommende over for medarbejdernes individuelle behov. Uanset om der er tale om unge familier med børn eller ældre på vej mod efterløns- og pensionsalderen.

Umove er præget af en positiv kultur og et stærkt sammenhold. Enkelhed og fokus på medarbejdernes forudsætninger for at levere service til vores passagerer kendetegner alle led. Tilhørsforhold til den lokale arbejdsplads, med lokal ledelse, har gjort det muligt at følge op på vores kvalitet og holde alle orienteret om deres indsats for at nå de høje mål.

Vi vil være den bedste arbejdsplads for vore medarbejdere, og derfor værdsætter vi især de kolleger der gør en særlig indsats i det daglige. Samtidig har vi fuld tillid til alle vores medarbejdere og forventer at de træffer de nødvendige beslutninger som ”Kaptajn på egen skude” når de møder vores passagerer.

Alle vores medarbejdere har til gengæld attraktive og ordnede forhold dækket af gældende overenskomster.

Vi tager et miljø-, et socialt- og et ledelsesmæssigt ansvar.

 Umove er en social ansvarlig virksomhed, som kontinuerligt arbejder på, at forbedre både arbejdsmiljøet og det generelle miljø. Derfor har Umove en ægte interesse i, at byde på kørsel med et grønt indhold. Blandt andet el busser, som både er godt for miljøet og chaufførens arbejdsmiljø. El busserne har en mere smidig fremdrift og et lavere støjniveau.

 Umove inviterer til samarbejde med medarbejderne, samt samarbejdspartnere, om et grønnere miljø, hvorfor der opstilles mål for reduktion af Umoves udledninger og andre miljøpåvirkninger. For medarbejderne betyder det blandt andet løbende uddannelse og overskudsdeling. Mål, handlingsplaner og resultater kommunikeres løbende til alle medarbejdergrupper.

 Umove har ligeledes meget fokus på sikkerhed og har foruden APV rapportering, et særskilt fokus på uheld og ulykker. Målet er at reducere arbejdsskaderne med 50 % indenfor 5 år. Der arbejdes løbende med, at begrænse skader og uheld og udviklingen kommunikeres til alle medarbejdergrupper.

 Umove har implementeret en omfattende ESG (Environment, Social, Governance) politik som sætter mål for vores aktiviteter og fastlægger politikker for vores daglige adfærd. ESG-politikken, evalueres årligt og rapporteres til GRESB (Globalt Evalueringsinstitut).

 Umove er ISO 14001 certificeret for alle funktioner. Certificeringen sikrer at vi systematisk overvåger vores processer og procedurer, og stiller store krav til nødvendig systematik og præcision i både opfølgning, læring og kommunikation. 

Busser i hele Danmark​

15-09-2020
Movia A19 udbud afgjort. Umove A/S vinder stort.
Movia har afgjort Deres udbud A19 og gjort Umove A/S til den store vinder. Vi sætter 80 nye busser - alle uden fossile brændstoffer og langt de fleste på el - ind i Københavnsområdet.
Læs hele nyheden »
06-12-2019
Umove A/S vinder den store pakke i MT53 udbuddet hos Midttrafik
Umove A/S sætter en ny pind i Danmarkskortet, nemlig Randers.
Læs hele nyheden »
01-03-2019
Nye busser i flåden
Alle de nye Yutong el busser er nu ankommet til Roskilde og er ved at blive klargjort til driftstart. Vi har desuden fået 5 nye VDL biobrændstof, (HVO) = Nul CO2, busser til Kvistgård. Alle busser er klar til driftstart Den 14 april.
Læs hele nyheden »

Kontakt os​

​Farverland 7

2600 Glostrup

Telefon: 43 47 02 07